
Detaljeret programbeskrivelse af lederspireprogram med aktiviteter og datoer
Her finder du detaljerne om lederspireprogrammet med indhold og datoer.
Detaljeret program beskrivelse over indhold og datoer for lederspireforløbet
I det følgende beskrives programmet og aktiviteterne for Lederspireforløbet.
I rammerne for Tønder Kommunes Væksthus for ledelse og som en del af udviklingen af kommende ledere, vil den første aktivitet for ledere af medarbejdere, være at identificere et lederfrø.
Ofte vil det være en medarbejder, der tager stort ejerskab, mestrer den gode kommunikation, og går foran. Muligvis har lederen selv identificeret potentialet, eller en lederkollega har set det og giver inputtet videre, det kan også tænkes at medarbejderen selv udtrykker ønske om at starte op på lederprofessionen. Herefter tager leder og leder-frø en samtale (se vejledning i bilag 1) og tager en drøftelse af spørgsmålene i filen ”Skabelon til identificering af spirer”. Når du har haft samtalen med din medarbejder, er det vigtig at din fagchef støtter din kommende lederspire ud fra kommende kriterier:
1. Fagchefen vil støtte lederspirens videre lederuddannelse
2. Fagchefen vurderer at lederspiren efter endt lederspireforløb vil kunne løfte en ledelsesmæssig funktion i Tønder Kommune.
For programmet 2026/2027 er der løbende optag af lederspirer fra 15.09. 2025. Når styregruppen har kvalificeret kandidaterne, startes følgende to aktiviteter op:
1. Tilknytning af mentor
2. Personprofil og coaching, opstart på udviklingsplan.
Sidste frist for optagelse af lederspirer til 2026/2027 programmet er 1. april 2026.
Når lederspiren er kvalificeret starter selve lederspire forløbet, som består af følgende komponenter:
Læring i praksis
Teorien bag denne tilgang udspringer fra Kolbs læringsteorier omkring læringsstile og sikrer at læring om ledelse som profession bliver udøvet og forstået ud fra konkrete øvebaner på egen arbejdsplads. Metoden styrkes ved god instruks inden opstart på øvebane og ved feedback efter udførelse, således at læringen forankres og udvider forståelsen for ledelsesprofessionen.
Som en del af lederspireforløbet udarbejder lederspirens egen leder øvebaner til styrkelse af læring om ledelse som profession. Lederen igangsætter øvebane(r) sammen med lederspiren i perioden fra optagelsen til 01.06.2026.
Personprofil og coaching
Evnen til selv-refleksion er kendt som et vigtigt parameter for personlig udvikling og i særdeleshed for ledere og kommende ledere, da disse påvirker store dele af organisationen og dermed ikke kun har betydning for egen arbejdsindsats.
Derfor vil en personprofil og coaching være en del af forløbet og giver følgende fordele:
Forståelse og identifikation af egne styrker og udviklingspunkter, bevidsthed om værdier og hvad der er vigtigt og evnen bedre beslutningstagning ved at forstå egne motivationsfaktorer. Dermed opnår spiren mulighed for personlig vækst, øger samarbejdsevnen og styrker spirens robusthed.
HR afholder coaching og feedback sessioner med lederspirerne efter optag. Lederspiren modtager en rapport over analysen og resultatet.
For at klæde lederspirens egen leder på til at styrke lederspirens personlige og faglige udvikling, holder HR også feedback sessioner vedr. lederspirens profil med lederen. Lederen modtager en lederrapport med analysen og resultat.
Lederspire Mentor:
Har du som leder lyst til at styrke dine udviklings- og faciliterings kompetencer, er du meget velkommen til vores mentor team. Kontakt Maj-Britt Gøbel, maogo@toender.dk for yderligere information og læs mere nedenfor:
Mentorskabet en strategisk udviklingsaktivitet, der støtter Tønder Kommunes langsigtede strategiske mål for lederudvikling i Tønder Kommunes Væksthus for ledelse.
Mentorprogrammer støtter således organisationens behov for kompetenceudvikling. Gennem mentorprogrammets design og udviklingsdrevet match mellem mentorer og mentees udvikler vi kommende ledere til morgendagens ledelsesopgaver. Og skaber dermed succesfulde resultater og løfter kerneopgaven i samspil med det stærke professionelle lederskab i Tønder Kommune.
Mentorskabet er en vigtig komponent i at sikre at lederspiren vækster sit lederskab ved feedback, og en spørgende, anerkendende tilgang fra en erfaren leder, der bliver matchet af HR i forhold til at styrke lederspirens udviklingspunkter (jf. profilanalysen).
HR har opgaven at finde det gode match mellem en mentor fra en anden del af organisationen med stærke kompetencer indenfor mentee'ns udviklingsområder, således at mentorskabet bliver kompetenceudviklingsdannende. Udviklings- og kompetence baseret match mellem mentor og lederspire finder sted i løbende.
Alle ledere i Tønder Kommune er kvalificerede til at blive mentor, så kontakt gerne HR for at høre mere.
For at kunne styrke spirens udviklingspunkter, afholder HR møde med mentorer om deres spires profil-analyse, når matchet er foretaget.
Efter aftale mellem mentor og lederspire, afholdes praktikdage for spiren i mentorens organisation under lederspire forløbet. Her vil mentor stå for afholdelse af en øvebane i sin organisation og vil give feedback og sparring til spiren ved praktikdagens afslutning.
Udviklingsaftale:
For at sikre læring og forankring af ny viden i forhold til udviklingen fra lederfrø til lederspire, udarbejder leder og lederspiren en uddannelsesaftale, hvor aftalte læringsmål fastholdes. Udviklingsaftalen skal være færdiggjort senest 01. maj 2026.
Fortrydelsesmulighed:
Sommetider slår livet en krølle og planer må ændres. Derfor vil det være muligt for lederspiren at genoverveje deltagelsen i leder-spire programmet. For at koordinere dette med uddannelses-institutionen (se næste afsnit) er sidste frist for rettidig framelding 30. juni 2026.
Uddannelse:
For at styrke det personlige ledelsesfundament, indgår modul 1 ”Det personlige lederskab og forandring” i lederspire programmet. Opstart på uddannelsen er 1. september 2026 og eksamen ligger i december 2026. Såfremt lederspiren ikke opfylder de uddannelsesmæssige optagelseskrav, vil de blive realkompetence-vurderet af UCSYD, forud for optagelsen.
Netværk:
For at sikre at læring, udvikling og selv-refleksion igangsættes spirenetværk, som faciliteres af HR. Netværket mødes som udgangspunkt en gang månedligt, dog oftere ved behov. (For eksempel op til eksamen). Opstart finder sted maj 2026. Spirenetværket fortsætter frem til april 2027.
Afslutning:
Afslutning på lederspireprogrammet afholdes i maj 2027, hvor der uddeles certifikat.
Evaluering:
I april 2027 evalueres spireprogrammet sammen med spirer, ledere og mentorer. Feedback bruges til at styrke og udvikle lederspireprogrammet.
Klar til første lederjob:
I april 2027 er lederspiren klar til første lederjob i Tønder Kommune.