
Ledernetværk
Alle ledere er en del af et ledernetværk, hvor de mødes på tværs af organisationen med andre på samme ledelsesniveau.
Baggrund
Tønder Kommune gennemførte i perioden oktober 2017 til august 2018 et Lederakademiforløb for samtlige ledere med personaleansvar.
Efterfølgende fortsatte akademiet som et lærende fællesskab, men i en ny form; som et Ledernetværk
Information om ledernetværk
Ledernetværket har til formål, at
- have fokus på ledelse som håndværk
- udvikle viden og søge inspiration på tværs af funktioner
- give mulighed for sparring på eget lederniveau; også til det svære
- styrke sammenholdet
Et rum, hvor ledere uforstyrret kan arbejde sammen om at udvikle deres lederfaglighed, hente inspiration fra hinanden, og lære hinanden bedre at kende på tværs.
Vi ved, at ledergruppen har en masse at lære hinanden, og vi tror på, at vi bliver klogere i fællesskab. Vi vil sætte alt det i spil, som kommer frem, når vi henter inspiration fra hinandens virkelighed og lærer af hinandens løsninger.
Med et internt ledernetværk, kan der arbejdes i relativ fortrolighed, og arbejdes med emner, der er specifikt relevante for forståelsen af Tønder Kommune som organisation, og de udfordringer Tønder kommune står overfor.
Ved at eksperimentere og eksemplificere i fælles, kendte omgivelser, øges muligheden for at skabe en fælles meningsfuld forståelse og anvendelse af de nye begreber om ledelse, der nu er under udvikling i Tønder Kommune.
- Hvordan bevarer vi trivslen for ledelsen?
- Lønpolitik
- Implementering af organisatorisk læring
- Hvordan fastholder vi vore medarbejdere?
- Sparring på det, der er svært!
- Ferieplanlægning
- Leder- og medarbejderrotation
- Hvordan samskabelse?
- Det der giver mening for jer
- Hvad skaber trivsel og motivation på arbejdspladsen?
- Understøtte fremmøde, nedbringe sygefraværet?
- På skift præsentere oplæg om et emne af fælles interesse
- Hvordan rekrutterer vi det nødvendige personale?
- Hvad skaber trivsel og motivation på arbejdspladsen?
- Det, der skaber værdi for deltagerne i netværket!
- APV/Social kapital
- Hvornår er vi som ledere en succes?
- Attraktiv arbejdsplads – hvordan?
- Leveregler
- Seniorpolitik
- Jobbank
- Omsætte og oversætte ledelsesgrundlaget til daglig praksis
- Økonomi/budget
Vi har helt bevidst dannet grupperne ud fra at sammensætte ledere, der fungerer på omtrent samme ledelsesniveau, men som i mange tilfælde kommer fra nogle helt forskellige funktioner i Tønder Kommune.
Vi tror simpelthen på, at der er betydelig synergi at hente i diversiteten!
Netværksgrupperne er selv ansvarlige for at planlægge og afholde regelmæssige møder i deres grupper.
Netværksgrupperne bestemmer selv
- tidsrammen
- sted
- indhold
Udgangspunktet er
det skal skabe mening og værdi for dig som leder.
