
Find fælles løsninger
Inspiration til hvordan man løbende kan måle hvordan Levereglerne bliver levet i praksis
Måling af levereglerne
Levereglerne lever garanteret allerede i jeres personalegruppe, men mangler I et redskab til løbende at måle jeres evne til at omsætte levereglerne i levet praksis internt i personalegruppen, så lad dig inspirere her.
Guide til øvelsen 'Måling af levereglerne'
- At skabe dialog om levereglerne
- At italesætte og skabe fælles forståelse i teamet om levereglerne
- At integrere levereglerne i teamets naturlige måde at samarbejde og spille hinanden gode på
- At bruge levereglerne som afsæt for teamets fortsatte udvikling
Levereglerne måles i fællesskab på et personalemøde.
Forud for personalemødet, giver hver medarbejder de enkelte leveregler point ud fra en vurdering af, hvorvidt levereglen efterleves i daglig praksis i personalegruppen. De enkelte leveregler gives point på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste og 1 det laveste.
- 1 point: Levereglen efterleves kun i mindre grad
- 2 point: Levereglen efterleves i nogen grad
- 3 point: Leverreglen efterleves i overvejende grad
- 4 point: Levereglen efterleves for det meste
- 5 point: Levereglen efterleves i høj grad
- Vi siger tingene som de er
- Vi samarbejder åbent, ærligt og i øjenhøjde 4
- Vi lytter aktivt og kommunikerer tydeligt 3
- Vi skifter kurs, når vi ikke tror på at indsatsen skaber effekt. 2
Overordnet tildeler medarbejderen Levereglen ” Vi siger tingene som de er” samlet 3 point.
På personalemødet arbejdes der med én leveregel ad gangen.
På skift fortæller den enkelte medarbejder om sin pointgivning og baggrunden for den enkelte leveregels pointgivelse – gerne med konkrete eksempler
- Teamet er rigtig gode til at samarbejde og gør dette ærligt og direkte, derfor 4
- Teamet kommunikerer tydeligt og er rimelig gode til at lytte til hinanden, der er dog
potentiale til at blive endnu bedre til at lytte derfor 3 - Teamet er ikke så opmærksom på at skifte kurs, når tingene ikke virker så derfor 2
Det er vigtigt at aftale, at hver medarbejder gives tid til at fortælle om baggrund for point givelse.
Øvrige personalemedlemmer må stille undersøgende spørgsmål; ellers udvise respekt for den enkelte medarbejders vurdering.
Når alle har fremlagt deres individuelle scorer, udregnes teamets samlede score.
Efter at have evalueret alle 5 leveregler, udpeges et eller flere fokusområder og der laves aftaler for, hvordan I i personalegruppen vil arbejde med levereglerne den næste tid og hvordan I hver især kan bidrage til at I som en samlet personalegruppe lærer og udvikler jer sammen.
For at opnå en løbende evaluering og vurdering af arbejdet med levereglerne internt i personalegruppen, kan I aftale at levereglerne måles/vurderes 4 gange årligt