
Oversigt over lederspireprogram
Her kan du se en video fra afslutningen af lederspire programmet 2024 til 2025 og høre mere om deltagernes udbytte. Nedenfor kan du læse om det kommende lederspire program for 2026 til 2027 med rullende optag fra september 2025.
Lederudvikling
Lederspireprogram 2026/2027
Lederudviklingsprogram:
”Tønder Kommunes væksthus for ledelse”
I det følgende beskrives programmet og aktiviteterne for dit kommende Lederspire forløb.
Under rammerne for Tønder Kommunes Væksthus for ledelse og som en del af udviklingen af kommende ledere, der står foran begyndelsen af deres lederkarrierevej, afholdes lederspire programmet med følgende aktiviteter.
Din fagchef har indstillet dig som lederspire og du er nu optaget i det kommende lederspireprogram. Du er klar til at starte på selve forløbet, som består af følgende komponenter:
Læring i praksis:
Teorien bag denne tilgang udspringer fra Kolbs læringsteorier omkring læringsstile og sikrer at læring om ledelse som profession bliver udøvet og forstået ud fra konkrete øvebaner på egen arbejdsplads. Formular til definition af øvebaner vedhæftes. Den bedes udfyldt sammen med din leder og en kopi bedes sendt til Maj-Britt Gøbel på maogo@toender.dk. Formularet er et levende dokument, der løbende vedligeholdes med øvebaner i takt med lederspirens udvikling. Formularet sendes til Maj-Britt Gøbel inden personprofilen gennemgåes.
Personprofil og coaching:
Evnen til selvreflektion er kendt som et vigtigt parameter for personlig udvikling og i særdeleshed for ledere og kommende ledere, da disse påvirker store dele af organisationen og dermed ikke kun har betydning for egen arbejdsindsats.
Derfor vil en personprofil og coaching være en del af forløbet og giver følgende fordele: Forståelse og identifikation af egne styrker og udviklingspunkter, bevidsthed om værdier og hvad der er vigtigt og evnen bedre beslutningstagning ved at forstå egne motivationsfaktorer. Dermed opnår spiren mulighed for personlig vækst, øger samarbejdsevnen og styrker spirens robusthed.
Maj-Britt Gøbel kontakter dig mht. udfyldelse af profilanalyse og planlægger feedback på analysen med dig.
For at klæde lederspirens egen leder på til at styrke lederspirens personlige og faglige udvikling, holder HR også feedback sessioner vedr. lederspirens profil med lederen. Lederen modtager en lederrapport med analysen og resultat.
Lederspire Mentor:
Mentorprogrammer støtter organisationens behov for kompetenceudvikling. Gennem mentorprogrammets design og udviklingsdrevet match mellem mentorer og mentees udvikler vi kommende ledere til morgendagens ledelsesopgaver. Og skaber dermed succesfulde resultater og løfter kerneopgaven i samspil med det stærke professionelle lederskab i Tønder Kommune.
Mentorskabet er en vigtig komponent i at sikre at lederspiren vækster sit kommende lederskab ved feedback, og en spørgende, anerkendende tilgang fra en erfaren leder, der bliver matchet af HR i forhold til at styrke lederspirens udviklingspunkter (jf. profilanalysen).
HR har opgaven at finde det gode match mellem en mentor fra en anden del af organisationen med stærke kompetencer indenfor menteens udviklingsområder, således at mentorskabet bliver kompetenceudviklingsdannende.
For at kunne styrke spirens udviklingspunkter, afholder HR møde med mentorer om deres spires profilanalyse efter matchet er foretaget.
I februar 2027 afholdes praktikdag for spiren i mentorens organisation. Her vil mentor stå for afholdelse af en øvebane i sin organisation og vil give feedback og sparring til spiren ved praktikdagens afslutning.
Uddannelse:
For at styrke det personlige ledelsesfundament, indgår modul 1 ”Det personlige lederskab og forandring” i leder-spire programmet.
OVERSIGT OVER LÆRINGSDATOER FOR MODUL 1
Kick-off 18.08.2026
UV 1: 01.09.2026
UV2: 15.09.2026
UV3: 22.09.2026
Uv4: 06.10.2026
Ledelsessimulator: 20.10.2026
UV 5: 27.10.2026
UV 6: 10.11.2026
UV 7: 17.11.2026
Aflevere opgave 01.12.2026
Eksamen: 15.12.2026
Forløbet er bygget op som blended learning forløb med både fysisk og online studieaktivitet. Al undervisningsaktivitet lægges på hverdage. Forløbet stater op i september 2026.
I forløbet er indlagt fysiske fremmøde undervisningssessioner, hvor der undervises i akademisk metode og opgaveskrivning. I forbindelse med afholdelse af eksamen gennemføres vejledning på samlet 1,5 time pr. deltager. Vejledningstiden inkluderer alle former for vejledning inkl. kollektiv vejledning, individuel vejledning, læsning af fremsendt materiale og skriftlig feedback.
Forløbet er bygget op med undervisningsdage med faglige oplæg og refleksion i læringsgrupper, som danner baggrund for, at deltagerne går hjem i egen organisation og foretager øvebaner. Mellem undervisningsgangene og efter øvebanerne mødes deltagerne med en af underviserne og modtager sparring på deres øvebaner. Deltagerne har desuden løbende sparring med egen leder.
Deltagerne opfordres til at føre logbog over sin læring gennem forløbet.
Midtvejs i forløbet gennemføres en hel dag med ledelsessimulation som er en oplevelses baseret dag, hvor deltagerne i en midlertidig organisation får mulighed for at gøre erfaringer med at være i lederrollen.
Når du er optaget på studiet, skal der søges om tilskud ved den Kommunale Kompetencefond. Du kan læse mere her: Den Kommunale Kompetencefond
Netværk:
For at sikre at læring, udvikling og selvreflektion igangsættes spire-netværk, som faciliteres af ledelseskonsulent. Netværket mødes som udgangspunkt en gang månedligt, dog oftere ved behov. (Fx. op til eksamen). Opstart finder sted marts 2026. Spirenetværket fortsætter frem til april 2027.

