Oversigt over modul 1 i Diplomlederuddannelsen som en del af Lederspireprogrammet
Oversigt over modul 1 i Diplomlederuddannelsen
Klar til ledelse - Lederfrø over lederspire til første lederjob
UC SYD Efter- og videreuddannelse
Tønder Kommune ønsker at kunne imødekomme og sikre de fremtidige behov i forhold til ledelse i Kommunen. I denne sammenhæng er der fokus på et kapacitetsopbyggende perspektiv, så det løbende sikres, at organisationen er gearet til ledelsesopgaven. Undervisningsforløbet integrerer Tønder Kommunes strategiske perspektiv på ledelse omkring ledelsesopgaven, afhængigt af hvor på ledertrappen man er på, paradoksledelse i det offentlige og selve ledelsesgrundlaget.
Dette uddannelsesforløb er en del af Tønder Kommunes Væksthus for ledelse, som bygger på at Tønder Kommune ønsker at tiltrække, fastholde og udvikle ledere, der kan, vil og tør ledelse. Ledelsesforløbet skal give deltagerne mere viden og indsigt i ledelsesopgaven generelt og specifikt i Tønder Kommune, og dermed afklare og underbygge lyst til og mod på fremtidens ledelsesrolle.
Når man er udvalgt til forløbet, så er det fordi ledelsen ser, at du har potentialet til at blive en succesfuld leder i Tønder Kommune. At have potentiale til betyder, at vi tror på at med uddannelse, udvikling, opbakning og målrettet arbejde, kan deltagere udvikle sig til fremtidens ledere på området.
Vi håber, at vi i fremtiden vil kunne finde mange af Tønder Kommunes medarbejdere i ansøgerbunkerne, når vi i fremtiden søger ledere i Tønder Kommune. Nogle vil søge den næste stilling. Nogen vil måske bruge de næste to eller tre år på målrettet at udvikle deres potentiale, inden de søger aktivt.
Deltagelse i forløbet giver ingen garantier om, at man får det næste lederjob du søger. Eller nogen anden form for fordels behandling. Når du er udvalgt til forløbet, så er det fordi vi ser dit potentiale til ledelse, og gerne igennem forløbet vil investere i at vi sammen udvikle dit potentiale til at blive en af fremtidens ledere i Tønder Kommune. Men vi anerkender at udvikling af potentialet til god ledelse er ligesom meget andet talentudvikling, som både skal øves og udvikles.
Strategisk aktionslæring – Praksisnærhed og højt læringsudbytte
UC SYD har gode erfaringer med ’før leder forløb’ fra andre Kommuner bl.a. baseret på tilgangen i arbejdet med Strategisk aktionslæring. Det centrale i Strategisk aktionslæring er, at organisationens mål, strategi og værdier er retningsgivende for deltagernes kompetenceudvikling. Ved at koble læringsaktiviteterne tæt på kommunens målsætninger og deltagernes daglige praksis, skabes tæt kobling mellem teori og praksis. UC SYD har erfaring med, at deltagerne derigennem ikke alene tager ejerskab i forhold til processen, men at de samtidig konkret tager ansvar for, at udviklingsresultaterne integreres i egen praksis. Grundlæggende handler vores læringsdesign om at understøtte deltagernes faglige progression og forankring af læring ind i egen organisation - før, under og efter forløbet.
Med henblik på at fremme transfer og organisatorisk læring vil anvendelse af UC Syds skabelon for læringsaftale, som er et dialog-redskab mellem deltager og egen leder, der understøtter deltagernes læringsforløb. Læringsaftalen er et refleksions- og dialog-værktøj, der udarbejdes af deltagerne og dennes nærmeste leder inden opstart af forløbet.
Læringsaftalen understøtter, at der før og efter modulet er fokus på både personlige og organisatoriske mål, og sikrer tæt kobling mellem undervisning og praksis. Den sætter fokus på udvikling af deltagernes ledelseskompetencer med afsæt i deres praksis og strategier, mål og værdier i egen kontekst. Læringsaftalen kan deles med konsulenterne fra UC SYD før forløbsstart, der dermed kan tilpasse forløbet til deltagernes behov og understøtte, at den enkelte mødes på eget niveau.
Indhold
Tønder Kommune: Undersøger/udvælgelse af deltager foretages af leder, forventningsafstemning med deltageren og deres ledere i forhold til forløbet og bagefter, indgår læringsaftaler efter skabelonen udarbejdet af UC SYD.
HR profiltester i en test, som allerede anvendes i Tønder Kommune og giver tilbagemelding til deltagerne. Tønder Kommune tilknytter faglig koordinator fra HR til forløbet, som er UC SYD’s kontaktperson igennem forløbet. Derudover tilknyttes en mentor til lederspiren, som udvælges ud fra at have en profil, der er særlig stærk på de områder, lederspiren skal udvikle.
UC SYD: Fremsender skabelon for læringsaftale. Læringsaftalen er et dynamisk refleksions- og dialog-værktøj, der danner grundlag for at deltagerne og deres nærmeste leder kan tage en dialog om, hvordan den læring og kompetenceudvikling, du opnår i forløbet, gør en forskel for organisationens opgaveløsning. Læringsaftalen udarbejdes senest 30.06.2024, således at de kan integreres i uddannelsesforløbet.
Der udvælges relevant litteratur (Max. 2. grundbøger + Supplerende artikler/kapitler) som deltagerne, som en del af forløbet, kan vælge at gå til eksamen og herved opnå ECTS-point.
Profiltesten vil blive aktiveret i forløbet, så deltagerne løbende bliver afklarede om sig selv i en lederrolle. Det kan f.eks. være i forbindelse med emnet paradoksledelse, hvor deltagerne vil blive opmærksom på, at ledelse ikke alene bør ske ud fra deres foretrukne tilgang, men at ledelsesstilen bør være fleksibel og tilpasses, hvad opgaven og situationen ”kalder på”.
Forløbet er bygget op som blended learning forløb med både fysisk og online studieaktivitet. Al undervisningsaktivitet lægges på hverdage. Praktik ved mentor afholdes efter aftale mellem mentee og mentor i løbet af januar eller februar 2025, således at lederspiren har mulighed for at fokusere på læring, eksamen og efterfølgende refleksion om forløbet og kan tage det med ind i mentordagen for således at forankre læring og egen refleksion.
I forløbet er indlagt fysiske fremmøde undervisningssessioner, hvor der undervises i akademisk metode og opgaveskrivning. I forbindelse med afholdelse af eksamen gennemføres vejledning på samlet 1,5 time pr. deltager. Vejledningstiden inkluderer alle former for vejledning inkl. kollektiv vejledning, individuel vejledning, læsning af fremsendt materiale og skriftlig feedback.
Forløbet er bygget op med undervisningsdage med faglige oplæg og refleksion i læringsgrupper, som danner baggrund for, at deltagerne går hjem i egen organisation og foretager øvebaner. Mellem undervisningsgangene og efter øvebanerne mødes deltagerne med en af underviserne og modtager sparring på deres øvebaner. Deltagerne har desuden løbende sparring med egen leder.
Deltagerne opfordres til at føre logbog over sin læring gennem forløbet.
Efter uddannelsesforløbet gennemføres en hel dag i mentors organisation, hvor mentor har forberedt en ledelsesmæssig øvebane, hvor deltagerne ved mentor får mulighed for at gøre erfaringer med at være i lederrollen. Løbende i forløbet stoppes op og reflekteres over deltagernes læringer og oplevelser i forbindelse med øvebanen.
Der deltager en leder/direktør i starten af første undervisning og som afslutning på sidste undervisnings dag, dels for at vise prioritering af forløbet samt rammesætte forløbet i f.h.t. Tønder kommunes strategier og værdier dels for at være med til at afrunde og fortælle om de videre perspektiver i kommunen. Kommunens tilknyttede faglige konsulent er løbende til stede en del af undervisningsdagene og kommer med specifikke Tønder Kommune oplæg, f.eks. om Tønder kommunes ledelsesgrundlag, leveregler eller hvordan kommunen vil understøtte deltagerne i deres vej mod at blive klar til ledelse.
Tematikker på de enkelte undervisningsgange foreslås:
- Introduktion til kommunikation og organisationsteori, Introduktion til aktionslæring og refleksion samt Feedback
- Organisationsforståelse,
- Det personlige perspektiv på ledelse
- Kommunikation som bindeled mellem individ, grupper og organisation
Deltagerne går til eksamen: Det personlige lederskab og forandring (10. ECTS)
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at:
Udvikle og lede professionelle relationer, der understøtter kompetencer, kvalitet og resultater i forhold til organisationens opgaver og behov.
Prisen er eksklusive udgifter til undervisningslokaler, forplejning og indkøb af bøger, som afholdes af Tønder Kommune.
Kompetencefonde:
Det er i stort omfang overenskomst aftalte fonde, som finansierer deltagelse på EVU. Her kommer de mest gængse:
Få op til 10.000 kr. til kompetenceudvikling
Kontaktperson:
Ledelseskonsulent, Maj-Britt Oden Gøbel.