Formål og introduktion
Det er vigtigt, at vi løbende evaluerer vore indsatser. Skal vi gøre det ordentligt er det væsentligt, at vi sikrer os den nødvendige viden om relevante målgruppers holdninger, fordomme og vaner i forhold til et givent emne eller område som vi skal evaluere. Det kræver at vi går i dialog med de mennesker, som vi skal gøre en forskel for.
Denne dialog kan foregå på mange forskellige måder og have mange forskellige former.
Øvelser
Hvorfor fokusgruppeinterviews?
Et fokusgruppeinterview er en struktureret interviewform, der har som formål at tilvejebringe information om interessenters holdninger til et eller flere emner. Metodens styrke er, at samtalerne og interaktionen mellem interviewpersonerne kan give mere information end et traditionelt 1-til-1-interview.
Fokusgruppeinterviews giver større mulighed for fortolkning og forståelse end spørgeskemaer, da metoden ikke kun fokuserer på at afdække HVILKE forhold, der er vigtige, men også HVORFOR de er vigtige.
Metoden er specielt velegnet til at afdække ubevidste motiver og holdninger og åbner for den ellers skjulte verden af følelser, motiver og holdninger. Emner som behandles til fokusgruppeinterviews er ikke målelige størrelser, men giver mulighed for at ”høre brugergruppens stemme”.
Fokusgrupper er en yderst velegnet analysemetode til at indsamle viden fra interessenter om deres erfaringer, forventninger og viden når I eksempelvis skal arbejder med politikker, handleplaner, nye måder at samarbejde på, involvering af brugergrupper i dagtilbud, skoler og institutioner mv.
Eksempler på brug af fokusgruppeinterviews
Eksempel 1
I forbindelse med at der skal udvikles en ny ungepolitik, er den ansvarlige afdeling nysgerrige på hvad de unge synes er vigtig at få med i politikken.
De gennemfører derfor et antal fokusgruppeinterviews med elever og studerende på ungdomsskolen og de lokale uddannelsesinstitutioner.
I løbet af interviewet får afdelingen flere input fra de unge, som de slet ikke havde haft med i deres indledende overvejelser. Nogle af ideerne bliver indarbejdet i politikken og de bliver et vigtigt afsæt i forbindelse med den videre implementering.
Eksempel 2
I Børn og Familie ønsker man at styrke samarbejdet med de netværksplejefamilier, man har ansat.
Man udvælger derfor seks tilfældige plejerfamilier og inviterer dem til at deltage i et fokusgruppeinterview.
Under fokusgruppeinterviewet kommer det frem, at der er flere af familierne, der godt kunne tænke sig at udveksle erfaringer med andre i samme situation. Under interviewet udvikler intervieweren og deltagerne sammen et koncept for en netværks(plejefamilie)cafe og to måneder senere åbner cafeen for første gang.
Guide til fokusgruppeinterviews
Før gennemførelse af fokusgruppeinterview
Udarbejd interviewguide
Før du indkalder til et fokusgruppeinterview, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du ønsker at få ud af interviewet, og hvad du har brug for at blive klogere på.
Derfor er det en god ide at udarbejde en interviewguide. Interviewguiden bør indeholde en række overskrifter eller tematikker, som du gerne vil drøfte med interviewpersonerne. Under hvert tema, skriver du de spørgsmål, du skal stille. Husk at spørgsmålene skal være åbne og ikke være ledende.
Det er en gode ide at starte med at stille åbne, brede spørgsmål, hvorefter samtaleemnerne indsnævres for til sidst at blive meget konkrete.
Det er vigtigt at understrege at interviewguiden er dit værktøj til netop at GUIDE interviewet. Der skal være plads til, at interviewpersonerne kan bringe tanker og refleksioner på banen, som du måske ikke havde tænkt på at spørge ind til.
Inviter til fokusgruppeinterview
Det er vigtigt at udvælge de rette deltagere til interviewet, og du bør derfor overveje, hvem der vil være i stand til at give dig svar på dine spørgsmål. Gruppens sammensætning kan variere afhængigt af, hvad der skal diskuteres. I nogle tilfælde kan det være nyttigt, at interviewpersonerne har nogenlunde den samme baggrund og kendskabsgrad til emnet, i andre tilfælde vil en forskellig baggrund blandt interviewpersonerne være gavnlig. Der deltager normalt 6-8 personer fra borgergruppen i et fokusgruppeinterview – samt naturligvis dig selv som interviewleder.
Det er vigtigt ikke at undervurdere, hvor lang tid det tager at rekruttere egnede interviewpersoner. Sæt god tid af til dette arbejde og udarbejd gerne en invitation, hvor du skriver lidt om, hvorfor det er vigtigt at deltage, og hvad interviewpersonerne selv kan få ud af at være med.
Find et egnet lokale med god plads, et sted hvor I ikke bliver forstyrret. Afsæt mindst to timer til interviewet afhængig af antallet af interviewpersoner.
Find en referent
For at du selv kan have din fulde opmærksomhed på at lede og guide interviewet, er det en god ide at bede en kollega om at være referent. Referenten noterer synspunkter og kommentarer til de forskellige tematiske spørgsmål og noterer evt. også stemningen i rummet.
Under fokusgruppeinterviewet
Indled mødet
Som interviewleder skal du starte med at indlede interviewet. Det gør du ved at orientere om interviewets formål og indhold. Tænk over at for meget information i starten af interviewet kan være med til at begrænse interviewpersonernes tilbagemeldinger og deres ideer.
Husk også at fortælle interviewpersonerne hvad du kommer til at gøre med de input, de giver, at du for eksempel udarbejder en rapport efterfølgende. Her skal du også huske at fortælle om forhold vedrørende anonymitet.
Herefter beder du deltagerne om at præsentere sig selv.
Når I har været igennem præsentationsrunden, går du videre til spørgsmålene i din interviewguide.
Video eller lydoptagelse
Alt efter hvad du skal bruge interviewresultaterne til, kan det være en god ide at optage interviewet på video, så du har mulighed for at registrere ansigtsudtryk og andre reaktioner. Du kan også blot optage lyd fra interviewet, så du har mulighed for lytte til optagelserne på et senere tidspunkt.
Din rolle som interviewleder
Et fokusgruppeinterview bør foregå i en balancegang mellem at være en ustruktureret samtale og en styret samtale afgrænset inden for det emne, du har valgt.
Interviewresultatet afhænger meget af interviewlederens evne til at få interviewpersonerne til at supplere og stimulere hinanden og at undgå at lægge ord i munden på dem.
Det er vigtigt, at du som interviewleder er så objektiv som muligt, men at du samtidig tør konfrontere og måske provokere interviewpersonerne til at tænke i helt nye baner.
Afrund fokusgruppeinterviewet
En god måde at afrunde interviewet på kan være ved at bede interviewpersonerne fortælle, hvad de har oplevet som interviewets vigtigste pointer.
Du kan også afslutte ved at bede interviewpersonerne om, på baggrund af den samtale I har haft, at give dig deres bedste råd til det videre arbejde.
Husk også at fortælle om det videre forløb med den sag eller det emne, som interviewpersonerne har bidraget til at belyse, og hvordan deres bidrag vil indgå i det videre arbejde.
Efter interviewet
Det er vigtigt at referenten renskriver referatet efter fokusgruppeinterviewet hurtigst muligt, mens I stadig har samtalen i frisk erindring. Overvej om referatet kan bruges som det er, eller om du i stedet skal uddrage de vigtigste pointer og finde en række citater, der underbygger disse. Er I flere, der skal arbejde videre med resultaterne fra fokusgruppeinterviewet, kan det være en fordel at udarbejde en opsamlende mini-rapport. I rapporten kan du også beskrive dine egne tanker og refleksioner om det videre arbejde, som interviewet har givet anledning til.
Overvej også om referatet eller mini-rapporten skal formidles til interviewpersonerne. Alternativt er det vigtigt at være opmærksom på åbenhed omkring den proces, hvori fokusgrupperne indgår, samt hvornår og hvordan, der skal informeres om den videre proces, beslutninger og resultater.
Hvorfor spørgeskemaundersøgelser?
Hvis I er interesserede i at høre mange af jeres brugere eller borgere om deres oplevelse eller holdninger, så kan det være en god ide at lave en spørgeskemaundersøgelse.
En spørgeskemaundersøgelse er god til at af dække spørgsmål om f.eks. antal og hyppighed (hvor mange og hvor ofte), men kan i mindre grad besvare spørgsmål om bevæggrunde (hvorfor og hvordan).
Spørgeskemaundersøgelser egner sig desuden godt til målinger, hvor man ønsker at følge en udvikling over tid f.eks. før et projekt bliver sat i værk og igen når projektet er afsluttet.
Eksempler på brug af spørgeskemaundersøgelser
Eksempel 1
Biblioteket har afholdt et aften arrangement, hvor deltagerne kunne få inspiration til sommerferielæsning fra hinanden og fra bibliotekarerne.
Biblioteket er efterfølgende nysgerrige på, om deltagerne synes arrangementet var godt. De beslutter sig derfor for at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne.
Da deltagerne skulle tilmelde sig, skulle de opgive deres mailadresse, og de sender derfor en undersøgelse til alle deltagerne.
Biblioteket fandt ud af, at deltagerne især havde gavn af at dele anbefalinger med hinanden. Derfor retter de det næste arrangement til, så der er endnu bedre mulighed for dette.
Eksempel 2
To lærer taler ofte om, hvorvidt forældrene i deres klasse føler sig godt nok informeret om, hvad eleverne laver i skolen herunder hvilke emner, der er fokus på i undervisningen.
De udsender derfor en spørgeskemaundersøgelse til forældrene via Aula.
Undersøgelsen viser, at forældrene ikke altid ved, hvad der er fokus på i klassen og at de synes, det er svært at få børnene til at tale om det. Lærerne taler om dette med klassen og de bliver enige om at lave et nyhedsbrev til forældrene, hvor børnene selv skriver små artikler om, hvad de har lavet i de forskellige fag.
Guide til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser
Før gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Definer formål og temaer
Inden I går i gang med at udarbejde selve spørgeskemaet er det vigtigt, at I bliver skarpe på, hvad formålet er med jeres undersøgelse. Formålet kan med fordel beskrive, hvad vil I gerne undersøge, og hvem der er målgruppen for undersøgelsen.
Når I har formuleret formålet, kan I definere hvilke underliggende temaer, I er nysgerrige på. Her skal I se på jeres formål og spørge jer selv hvilke temaer, der kunne være relevante at undersøge i forbindelse med dette.
Formål |
Tema |
Føler forældrene i 6.b sig godt nok informeret om, hvad deres børn laver i undervisningen? |
Information fra børnene
|
Information fra skolen
|
Udarbejd spørgsmål
Nu er I klar til at udarbejde selve spørgsmålene. For hvert tema skal I stille det eller de spørgsmål, der skal til for at afdække temaet. Længden af spørgeskemaet og antallet af spørgsmål afgøres af formålet, men bør som udgangspunkt begrænses. Det er også vigtigt at man forholder sig til, hvor mange spørgsmål ens målgruppe vil være trygge ved.
Herunder kan I se nogle af de mest almindelig typer af spørgsmål og tilhørende kategorier.
- I hvor høj grad oplever du, at… (I høj grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke)
- Hvor vigtigt er det for dig, at… (Meget vigtigt / Lidt vigtigt / Mindre vigtigt / Slet ikke vigtigt)
- Hvor ofte oplever du, at… (Dagligt / Ugentligt / Et par gange om måneden / Et par gange om året / Aldrig)
- Hvis du har andre ideer eller bemærkninger, så skriv dem her: (Åbent tekstfelt)
Formål |
Tema |
Spørgsmål |
Føler forældrene i 6. b sig godt nok informeret om, hvad deres børn laver i undervisningen? |
Information fra børnene
|
Hvor ofte fortæller dit barn, hvad det har oplevet i skolen?
Hvor vigtigt er det for dig, at tale med dit barn om, hvad det lever i skolen?
|
Udarbejd følgebrev
Følgebrevet er det brev, I skal sende til målgruppen sammen med spørgeskemaet. Følgebrevet skal fortælle følgende:
- Hvem der gennemfører undersøgelsen
- Hvad undersøgelsen handler om
- Hvad resultaterne skal bruges til
- Hvem man kan kontakte, hvis man har problemer eller spørgsmål til undersøgelsen
- At det er vigtigt man besvare undersøgelsen
- Hvorvidt undersøgelsen er anonym eller hvordan fortrolighed evt. sikres
- Hvornår undersøgen skal besvares inden
- Hvor lang tid det tager at besvare spørgeskemaet
Pilottest spørgeskemaet
Det kan være en god ide at teste både spørgeskemaet og følgebrevet inden I udesender det. Det allerbedste er, hvis I kan finde et par testpersoner fra målgruppen eller som minder om målgruppen. Alternativt kan du få hjælp fra et par kollegaer (fra jeres egen eller en anden afdeling) til at prøve spørgeskemaet.
Testpersonerne skal nu prøve spørgeskemaet af og give jer feedback på, om spørgsmålene var til at forstå, og om svarkategorierne var passende. I kan også spørge dem om, hvordan de forstod et specifikt spørgsmål, hvis I er i tvivl om formuleringen.
Når I har tilrettet spørgeskemaet, er I klar til at sende det ud.
Under gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Udsend spørgeskemaet
Spørgeskemaer kan udsendes på flere forskellige måder. Herunder er der et par eksempler.
- Udsend at link: I kan sende et link i f.eks. E-boks, via mail eller endda i en sms.
- Sæt en tablet op: I kan sætte en tablet op f.eks. ved udgangen fra et mødelokale.
- Lav en QR-kode: I kan lave plakater eller flyers, hvor man kan scanne en QR-kode, som sender brugeren videre til spørgeskemaet.
- Telefonsurvey: I kan også ringe jeres målgruppe op, stille dem spørgsmålene og bede dem besvare med de givne kategorier.
Efter gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Analyser data og udarbejd handleplan
Når I har fået alle jeres besvarelser ind, er I klar til at analysere på resultaterne. Gennemgå resultaterne omhyggeligt og med en nysgerrig og åben tilgang. Stil for eksempel jer selv følgende spørgsmål:
- Hvilke resultater er vi særligt glade for?
- Hvilke resultater er vi overraskede over?
- Hvilke resultater er vi nysgerrige på at undersøge nærmere?
- Hvilke resultater vil vi gerne forbedre?
- Skal vi gentage undersøgelsen på et senere tidspunkt?
Giv deltagerne en tilbagemelding
Afhængig af hvordan undersøgelsen er gennemført, og hvad den omhandlede, er det en god ide at give deltagerne en tilbagemelding på resultatet og hvad I har besluttet.
Oplysningspligt og samtykke
Når du skal gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, skal du sørge for, at den overholder de standarder for beskyttelse af persondata, der er blevet fastlagt i EU's databeskyttelsesforordning (GDPR). Det gælder både, når du laver undersøgelser blandt medarbejdere og borgere.
For at sikre at du overholder oplysningspligten og kravet om informeret samtykke, kan du benytte skabelonen ”Informeret samtykke ved spørgeskemaundersøgelser”. Du udfylder skabelonen og indsætter den på første side i dit spørgeskema.
Digitalt værktøj til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser
Hvis du skal lave en spørgeskemaundersøgelse, kan du få adgang til SurveyXact, som er det værktøj Tønder Kommune bruger til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser.
SurveyXact kan både bruges til at designe og distribuere spørgeskemaet, og du kan også bruge det til at behandle den indsamlede data.
Formål med borgerrejsen
En borgerrejse er en tidslinje, der illustrerer borgerens ”rejse” igennem for eksempel et møde, en dag, en uge eller et forløb.
Værktøjet fungerer godt, når du udvælger en konkret problemstilling for eksempel afvikling af et møde eller brugen af en konkret service. Du kan dog også bruge værktøjet til for eksempel at registrere, hvad en borger gennemlever på en helt almindelig dag i vedkommendes liv, for derved at få en bedre forståelse for netop denne borger eller en gruppe af borgere.
Eksempler på en borgerrejse
Eksempel 1
En jobkonsulent er nysgerrige på, hvordan nye ledige oplever den første samtale med jobcenteret. Hun beslutter sig derfor for at lave en borgerrejse.
Hun interviewer fem borgere, der for nylig har været igennem en opstartssamtale. Sammen med dem gennemgår hun deres oplevelse før, under og efter mødet.
Hun finder ud af, at flere af borgerne før mødet var usikre på, hvad formålet med mødet var. Hun bliver derfor enig med sine kollegaer om, at de skal ændre den standard indkaldelse, som jobcenteret normalt sender ud.
Guide til borgerrejsen
Sådan gør i
Start med at udvælge et afgrænset handlingsforløb, du ønsker at afdække. Læg ikke for stort, omfattende og ambitiøst fra land, da det så kan være umuligt at følge "rejsen" til dørs.
Gør rejsen visuel og hæng den op. Det medvirker til et værdifuldt overblik. Brug post-it’s til at beskrive handlinger. Det tilføjer fleksibilitet og gør det muligt at tilføje nye eller flytte rundt på handlinger. Brug en anden type post-it’s (for eksempel talebobler) til at registrere, hvordan borger oplever de enkelte handlinger.
Tænk i "Før", "Under" og "Efter". Hvis du for eksempel kortlægger handlingsforløbet for et møde, kan det brev, der er sendt ud i forbindelsen indkaldelsen, have stor betydning for mødets afvikling. Er borgeren for eksempel utryg inden mødet på grund af ordlyden i brevet eller er borgeren stresset og frustreret, fordi det har været uklart, hvor mødet afholdes? Ligeledes kan det give mening at se på, hvordan
der følges op på mødet. Er borger for eksempel i tvivl om, hvad der blev aftalt, har borger brug for, at der bliver fulgt yderligere op?